17. maj. 2010, skrevet af Lasse under kategorien Homme, 0 kommentarer
St. Valentin
For et par dage siden var jeg nede i St. Valentin for at besøge Nikolaj, Steffen og Jean-Pierre i deres kontor/butik. Butikken, som selvfølgelig har St. Valentins tasker + et mindre udvalg af tøj, ligger i Grønnegade 69, og er bestemt et besøg værd.
St. Valentins tasker er i rigtig godt kvalitet og klassik, stilfuldt design med et twist! Striberne på indersiden af tasker og punge er deres kendetegn. Deres ss10-kollektion indeholder tasker i forskellige størrelser, der alle har et rum til en bærbar computer, hvilket jeg synes er en kanon god idé! Funktionalitet og design i flot samspil. Kollektionen er ikke udsprunget fra nogen bestemt inspirationskilde, men lægger sig op af idéen om the well groomed man (som også lige bliver understreget af de meget well groomed men i deres lookbook billeder!)
St. Valentins tasker ligger blandt andet hos Birger Christensen, Strøm i Hellerup og Bien Caché (som også tidligere er blevet nævnt her på Trendmagazine) på Sjælland og i Århus finder du dem i deres egen butik i Grønnegade samt hos Sieben i Studsgade (og til Ålborgenserne forhandles taskerne også hos Treehouse i Nørregade.)
Priserne for punge og kortholdere ligger på 299-499 kroner og taskerne ligger på 1800-3000 kroner. Deres ‘Bond’ attaché koster 4000 og er kun lavet i 10 eksemplarer. Den er for sej! (det er den til venstre på billedet med striberne)
Hvis jeg skulle have en af deres tasker, ville det blive den mørkeblå ‘Challenger’ med de brune detaljer. Den er da lækker! Nu har jeg faktisk også lige bestilt en ny bærbar computer, så det ville egentlig være rart med en taske til!
St. Valentin på Facebook
St. Valentin web
St. Valentin webshop

Forsiden
Skriv et indlæg
Forum
Arkiv
Inspiration





Gemmer din kommentar...
Skriv en kommentar